Individuel terapi
Vi oplever alle perioder i livet, som er svære at være i. Forhold i vores liv, der ændres, og giver store udfordringer eller en følelse af at være endt i en blindgyde eller at gå i ring. At gå i terapi er at tage et valg om aktivt at undersøge, italesætte og dele de følelser og tanker, der kan være svære at bære alene.
Terapi er en metode at arbejde med sig selv på, hvor du sammen med mig breder din situation ud, forstår og ser muligheder.
Når du kommer hos mig, hjælper jeg dig med at få sat ord på dine udfordringer og finde veje til at håndtere disse på en måde, der er mere hensigtsmæssig for dig.
Individuelle udfordringer
Når du kommer hos mig, hjælper jeg dig med at få sat ord på dine udfordringer og finde veje til at håndtere disse på en måde, der er mere hensigtsmæssig for dig.
Dine udfordringer kan for eksempel være at du:
- Føler dig nedtrykt
- Har lavt selvværd
- oplever angst
- er i sorg ved tab eller sygdom
- undgår konflikter
- har udfordringer på dit arbejde
- oplever en livskrise
- har svært ved at sige fra
- har haft en traumatisk oplevelse
- mangler selvtillid
- oplever mistrivsel i din familie
Måske er det noget helt andet, men sammen kan vi finde ud af, hvad der skal til, for at du trives bedst muligt.