Velkommen hos psykoterapeut Bente Vind.
Som terapeut er jeg optaget af det levede liv. Hvilke spor har vores livserfaringer sat i måden, vi er i verden på. Hvilke mønstre – hensigtsmæssige eller det modsatte – styrer, hvordan livet leves. Det kan være svært at tale med andre om det, der fylder, og det kan også være svært at turde kigge på det selv.
I terapien tilbyder jeg at undersøge, undres og reflektere sammen med dig over det, der kommer frem i samtalen. I relationen, der opstår mellem os, kan vi sammen blive klogere på det, der er, og ændre på det, der spænder ben i dit liv. Du er altid velkommen hos mig.
Individuel terapi
Vi oplever alle perioder i livet, som er svære at være i. Forhold i vores liv, der ændres, og giver store udfordringer eller en følelse af at være endt i en blindgyde eller at gå i ring. At gå i terapi er at tage et valg om aktivt at undersøge, italesætte og dele de følelser og tanker, der kan være svære at bære alene…
For unge
Jeg har i mange år arbejdet og talt med unge mennesker og ved, hvor meget det kan spænde ben for din trivsel, hvis problematikker omkring eksempelvis selvværdsfølelse, angst eller sociale relationer fylder for meget i din hverdag. Det kan være svært at tale med andre om men endnu sværere at gå alene med…
Stress-coaching
Stress er en naturlig reaktion på en overbelastning. Overbelastningen sker, når der ikke er balance mellem de krav og forventninger vores omgivelser og vi selv stiller, og de ressourcer, vi har til rådighed. Når du kommer til mig, starter vi derfor med at se på din balance for at blive klogere på, hvor ubalancen opstår…